Uregelmæssig menstruation? Her er årsagen og løsningen

En uregelmæssig menstruation kan være dybt frustrerende.

Kommer menstruation eller kommer den ikke? Det gør livet uforudsigeligt og du kan få en ubehalig overraskelse, når den lander på et ubekvemt tidspunkt.

Men der kan også være mere alvorlige frustrationer end det.

Måske ønsker du at blive gravid, men den uregelmæssige cyklus gør det svært at forudsige, hvornår ægløsning forekommer - og måske kommer ægløsningen meget sjældent, og graviditeten lader vente på sig.

Selv hvis du ikke ønsker at blive gravid lige nu, er det en god idé at tage en uregelmæssig eller udeblivende menstruationscyklus alvorligt. Din menstruationscyklus danner nemlig hver cyklus vigtige hormoner, som har betydning for dit helbred på den lange bane. Dannelsen af østrogen og progesteron påvirker dine knogler, hjerte og hukommelse, så en udeblivelse af disse hormoner i en længere periode kan have større konsekvenser, end der viser sig lige nu. Fx kan en uregelmæssig cyklus øge risikoen for hjerteproblemer med 19%, højere risiko for type 2 diabetes, og øget risiko for knogleskørhed.

Din menstruationscyklus er dit 5. vitale sundhedstegn, og når der opstår ubalancer som fx en uregelmæssig menstruation, så er det som kanariefuglen i guldminen, der giver besked om, at der er noget i vejen. Jo før du får øje på ubalancen og gør noget ved det, jo færre konsekvenser vil du være nødt til at håndtere senere.

Heldigvis findes der en årsag bag den uregelmæssige cyklus, og i dette blogindlæg vil jeg hjælpe dig med at finde ud af hvad den er og hvad du kan gøre ved det.

Men lad os først definere hvad en uregelmæssig menstruation er, så du ved, om det er det du har.

Hvad er en uregelmæssig menstruation?

En uregelmæssig menstruation defineres som en cyklus, der varierer i mere end 5-6 dage fra måned til måned, og det kaldes på fagsprog for oligomenoré. Andre siger at en menstruationscyklus er uregelmæssig, hvis den varer mindre end 21 dage eller mere end 35 dage. Nyere forskning tyder på, at din cyklus først er uregelmæssig, hvis den er kortere end 24 dage eller længere end 38 dage. Med andre ord, hvis din cyklus fx varierer mellem 28-30 dage per menstruationscyklus er den ikke uregelmæssig, men helt normal.

For at finde ud af, om din cyklus er uregelmæssig, er det en god idé at begynde at tracke din cyklus. Det kan du fx gøre med min gratis Cykluskalender.

Hvis din menstruation helt udebliver i en længere periode, kaldes det for for amenoré. Her skelner man mellem primær amenoré, som er i puberteten hvor en pige endnu ikke har fået sin menstruation, og sekundær amenoré, som kan ske hvis en menstruation udebliver i mere end tre måneder efter en kvinde har haft regelmæssige menstruationer eller mere end seks måneder hos en kvinde, som tidligere har haft uregelmæssige menstruationer.

Er din cyklus uregelmæssig, så kan der være flere årsager bag, og nogle af disse kan også være samme årsag til at menstruationscyklussen helt udebliver i en periode.

Hvorfor er min menstruation uregelmæssig?

Der kan være mange årsager bag en uregelmæssig menstruation. Jeg vil foreslå at læse dem her igennem, og mærke efter hvilken eller hvilke du tror passer bedst på din situation. Tag gerne også din læge med på råd, så du kan få afklaring.

Stress og dårlig søvn

For meget stress og en dårlig søvn er den direkte vej til hormonelle ubalancer, som fx en uregelmæssig cyklus. Når du oplever mere stress, så øger det mængden af stresshormonet kortisol i kroppen. Kortisol er kroppens højest prioriterede hormon, fordi kroppen tror, at det handler om vores overlevelse. Derfor 'stjæler' kroppen fra andre hormoner, som fx progesteron og senere også østrogen, hvis den har brug for ekstra kortisol. Den manglende progesteron kan forkorte nestingfasen i menstruationscyklussen, så cyklussen bliver kortere, og det vil ofte også vise sig i form af PMS.

Hvis du oplever meget stress over en længere periode, så kan det få kroppen til helt at undertrykke ægløsning, så menstruationscyklussen udebliver i en længere periode. Det kaldes for hypothalamisk amenoré, og skyldes at hypothalamus i hjernen sænker tempoet eller helt stopper med at frigive hormonet gonadotropin-releasing hormon (GnRH), som er det hormon, der frigiver de to hormoner Follikel Stimulerende Hormon (FSH) og Luteiniserende Hormon (LH), der regulerer menstruationscyklussen. Det er kroppens intelligente måde at passe på dig, fordi den tror, at du er så presset, at der ikke er overskud til at blive gravid. Derfor lukker den ned for menstruationscyklussen, så menstruationen helt udebliver.

For meget kortisol har også en kaskade af andre effekter i kroppen. Døjer du fx i forvejen med et ustabilt blodsukker, kan det skubbe til den balance, så det bliver forværret og du muligvis udvikler PCOS. Er du disponeret for stofskifteproblemer kan den ekstra stress undertrykke produktionen af stofskiftehormoner, som derfra kan føre til uregelmæssige cyklusser. Eller er du disponeret for autoimmune sygdomme kan store mængder af stress fremprovokere en underliggende autoimmun sygdom.

Med andre ord så gør stress intet godt for din hormonbalance, og det kan være årsagen bag at din menstruationscyklus er uregelmæssig. Derfor er det vigtigt at adressere eventuel stress og eventuelt vælge en stresssygemelding, hvis der er behov for det.

Vægttab

Da jeg var i puberteten, så tabte jeg mig 10 kg. Jeg havde som barn været lidt buttet, og da jeg begyndte at blive mere kropsbevidst som teenager, ville jeg gerne gøre noget ved det. Jeg lærte, at træning (som jeg ikke brød mig særlig meget om på det tidspunkt) var godt og at spise fedtfattigt (det var i de tider, hvor vi troede det var løsningen til vægttab). Om det var de mange løbeturene eller den begrænsede mængde mad, så tabte jeg mig. Og det vægttab betød, at jeg først fik min menstruation som den sidste i klassen, da jeg var 16 år.

Et vægttab kan være med til at forsinke eller udskyde vores menstruationscyklus i en periode. Manglen på nok kalorier eller overdreven træning kan gøre kroppen i underskud til at producere de hormoner, som kroppen har brug for til at igangsætte eller regulere menstruationscyklussen. Sandsynligvis er det igen kroppens intelligens der er på spil, fordi et vægttab fra kroppens side kan tolkes som en meget stressende situation, hvor der er mangel på næring, og det ville ikke være en ideel situation for en gravid kvinde. Også selvom vi i samfundet og kvinden selv ved, at vægttabet er selvvalgt, så kan kroppen ikke kende forskel på det.

Har du for nylig haft et større vægttab, så kan det være årsagen bag den uregelmæssige cyklus. For det meste vil menstruationscyklussen vende tilbage igen, når slankekuren er ovre og du begynder at stabilisere vægten.

Overdreven træning

Atleter og idrætsudøvere på højt plan kan opleve, at deres menstruationscyklus helt stopper. Det skyldes, at overdreven træning kan virke som en stressor på kroppen, der får kroppen til at lukke ned for menstruationscyklussen i en periode. Igen er det kroppen og fertilitetssystemet intelligens, som vurderer, at når der skal løbes og trænes så meget, så må det være fordi, der ikke er overskud til en graviditet.

Hvis din cyklus udebliver på grund af overdreven træning, så kan det være en god idé at skrue ned for den store mængde træning og finde et mere balanceret niveau. Få eventuelt vejledning via din læge eller en fysioterapeut til at lægge vanerne om, da træning for nogle kan være en afhængighed.

Underernæring eller spiseforstyrrelse

Ligesom et vægttab kan føre til en midlertidig uregelmæssighed eller udeblivelse af menstruationen, så kan underernæring eller en spiseforstyrrelse også være årsagen. Det er de samme principper, der er på spil, nemlig mangel på næring til dannelsen af hormonerne, der regulerer cyklussen og en vurdering fra kroppens side, at det ikke er trygt nok at sætte et barn i verdenen i det miljø.

Døjer du med underernæring eller en spiseforstyrrelse, så sørg for at få professionel vejledning fra fx en diætist og/eller psykolog.

Forhøjet prolaktin

Prolaktin er et hormon, vi bedst kender som amme-hormonet, fordi det produceres i store mængder, når en kvinde ammer. Men det kan også være i forhøjede mængder på andre tidspunkter i en kvindes liv, og det kan bl.a. føre til uregelmæssig cyklus (som i øvrigt er normalt at have, når man ammer).

Forhøjet prolaktin (hyperprolactinæmi) kan undertrykke FSH og LH, som er de to hormoner, der regulerer menstruationscyklussen. Kvinder med forhøjet prolaktin har højere risiko for knogleskørhed og nedsat fertilitet, hvorfor det er vigtigt at få målt hormonet og hjælp til at regulere det.

Ubalancen i prolaktin kan bl.a. skyldes problemer med hypofysen, som fx en godartet svulst (prolaktinom). Det kan også skyldes medicin, især mod sindslidelser, som kan hæmme virkningen af dopamin, og det kan øge mængden af prolaktin. Andre årsager til forhøjet prolaktin kan handle om lavt stofskifte, bivirkning ved p-piller eller det kan skyldes længerevarende nedsat funktion af nyrerne.

Hvis du har mistanke om, at din uregelmæssige cyklus skyldes forhøjet prolaktin, kan du få niveauet testet hos din læge via en blodprøve. Følg din læges råd og vejledning til behandling, som bl.a. kan være at ændre i brugen af medicin, brug af medicin som dopamin-agonister eller eventuelt en operation, hvis det skyldes en svulst i hjernen. Det kan også være en mulighed at benytte kosttilskuddet Vitex Agnus Castus, som har en mild prolaktin-sænkende effekt, men sørg for at afstemme først med din behandler, før du starter på et nyt kosttilskud.

P-pille stop

Har du brugt p-piller for nylig? Så kan de være årsagen til den uregelmæssige cyklus. Efter et p-pille stop, så burde menstruationscyklussen vende tilbage til sin naturlige rytme kort efter. Men det sker desværre ikke for alle, og nogle kvinder oplever uregelmæssige cyklusser i flere år. Det skyldes, at p-pillerne har lagt æggestokkene i dvale, og nu skal de 'vågne' igen. Havde du uregelmæssige cyklusser, før du begyndte på p-piller, og var det en af årsagerne til at starte på p-pillerne, så kan den uregelmæssige cyklus skyldes en underliggende ubalance, som p-pillerne blot har fjernet symptomet på men ikke helet.

Du kan bruge min guide til et p-pille stop til at bringe din krop i hormonel balance efter et p-pille stop. Havde du uregelmæssige cyklusser, før du begyndte på p-pillerne, så kan det være en af de andre årsager i dette blogindlæg, som ligger bag.

Pubertet

Er du i puberteten? Så er det helt normalt, at din cyklus er uregelmæssig i begyndelsen. Det sker, fordi at hormonniveauer er lavere i begyndelsen, og der ikke altid forekommer ægløsning. Det kræver normalt ingen behandling, og er blot et spørgsmål om tid, før cyklussen finder sin regelmæssighed. Fortsætter de uregelmæssige cyklusser uden at blive regelmæssige, så kan det skyldes en af de andre ubalancer som er beskrevet i dette indlæg.

Graviditet

Hvis din menstruation udebliver, så kan det selvfølgelig også skyldes en graviditet. Nogle kvinder vil opleve blødninger i begyndelsen af graviditeten, som kan få det til at ligne, at man stadig har en menstruationscyklus. Sørg for at tage en graviditetstest for at udelukke, at det er årsagen, hvis du har haft sex for nylig omkring din ægløsning.

Amning

Når du ammer har du forhøjet niveau af prolaktin i blodet. Det har som nævnt tidligere en hæmmende effekt på din ægløsning, så den udebliver og det kan gøre menstruationerne efter en graviditet uregelmæssige. Amningen virker som en slags naturlig prævention, så du undgår at blive gravid, mens du stadig tager hånd om dit nye barn. Men det kan dog ikke bruges som præventionsmetode, da ægløsning godt kan vende tilbage før menstruationen vender tilbage, og gøre dig uventet gravid.

For tidlig overgangsalder

En kvinde går sædvanligvis i overgangsalderen omkring 50-årsalderen, men ca. 2% af alle kvinder vil opleve at gå i overgangsalderen inden 40 års alderen, og det kaldes for tidlig overgangsalder, eller på engelsk Primary Ovarian Insufficiency (POI). Overgangsalderen medfører en reduktion i produktionen af østradiol, og det kan få menstruationerne til at udeblive og give en uregelmæssig menstruation. 

For tidlig overgangsalder kan bl.a. skyldes kemo, genetik, kromosomforandringer, kirurigske indgreb i underlivet og visse autoimmune og stofskiftesygdomme, eller være af en ukendt årsag. Hvis er under 40 år og din menstruation helt udebliver i mere end 6 måneder, og det ikke skyldes graviditet, så bør du udredes hos din læge for, om det kan skyldes for tidlig overgangsalder. Hvis du er i puberteten og aldrig har fået din menstruation, vil du blive undersøgt ved 16-18-årsalderen.

Da det tidlige fald i østradiol i forbindelse med for tidlig overgangsalder kan have en række følgetilstande, som fx øget risiko for knogleskørhed, hjertesygdomme og nedsat seksualliv og livskvalitet, er det vigtigt, at der igangsættes behandling med østradiol tidligt. Kontakt din læge for udredning og vejledning om behandling.

Perimenopause og overgangsalder

Fra 35-års alderen begynder perimenopausen, hvor progesteron langsomt daler og senere daler også østradiol i lidt hurtige fald, og det er den tidlige begyndelse på overgangsalder. Manglen på progesteron skyldes, at kroppen indimellem springer en ægløsning over (kaldet en anovulatorisk cyklus), og det kan give symptomer på uregelmæssige cyklusser. Udebliver din menstruation helt i 6 måneder inden du er fyldt 40, så kan det skyldes for tidlig overgangsalder (læs ovenfor), som bør undersøges af en læge. 

Perimenopausen og overgangsalderen kan medføre uregelmæssige cyklusser, og det er især normalt, når du rammer 45-års alderen, hvor cyklussen er ved at afvikle sig selv. Det kan være frustrerende ikke at vide, hvornår næste menstruation kommer, men det er en naturlig proces, at der kan gå længere tid imellem menstruationerne. Når din menstruation er udeblevet i 12 måneder, har du officielt ramt menopausen, det vil sige ophøret af menstruationscyklus.

Døjer du med mange symptomer i perimenopausen som fx PMS og kraftige menstruationer, så er der hjælp at hente i hormonyoga, kost, livsstil og bioidentiske hormoner. Lyt med på min podcast Kvindeliv, hvor jeg fortæller dig mere om perimenopausen.

Stofskifteproblemer

For lavt stofskifte (Hypothyroidisme) og for højt stofskifte (hyperthyroidisme) kan forstyrre den normale hormonbalance og påvirke menstruationscyklussen. Stofskiftet hjælper bl.a. til at regulere kropstemperaturen, metabolismen og hjerterytmen. Stofskiftehormonerne spiller også en vigtig rolle i produktionen af progesteron, som er et af hormonerne, der produceres i menstruationscyklussen.

Ved for lavt stofskifte produceres der ikke nok stofskiftehormoner. Lave niveauer af stofskiftehormoner får bl.a. hjernen til at producere mere prolaktin, som kan have en hæmmende virkning på FSH og LH, der regulerer menstruationscyklussen (se afsnittet om Forhøjet Prolaktin). Lavt stofskifte kan få menstruationerne til at blive kraftigere, uregelmæssige eller helt udeblive.

Ved for højt stofskifte produceres der for mange stofskiftehormoner. Det kan også føre til forhøjede niveauer af prolaktin, som kan få cyklussen til at blive uregelmæssig eller helt udeblive. Samtidig øger de forhøjede stofskiftehormoner niveauet af hormonet sex-hormone binding globulin (SHBG), som kan føre til uregelmæssige og kortere menstruationer.

Har du mistanke om, at dit stofskifte skaber de uregelmæssige cyklusser, kan du få det målt hos din læge.

PCOS

PCOS står for Poly Cystic Ovarian Syndrome, som ca. 5-10% af kvinder i den fødedygtige alder lider af. Det er en hormonel ubalance forårsaget af forhøjede niveauer af androgene hormoner og er ofte kendetegnet af mange små ægblærer i æggestokkene, som gør ægløsningen mere uregelmæssig.

Nogle af de typiske problemer, som PCOS forårsager, er en uregelmæssig menstruation og fertilitetsproblemer. Det kan for nogle også give symptomer som overvægt, akne, hårtab på hovedet og øget skægvækst i ansigtet.

Du kan få stillet diagnosen PCOS hos din læge ved at få foretaget en ultralydskanning og målt dine androgene hormonniveauer.

Symptomerne på PCOS som den uregelmæssige cyklus vil ofte kunne reduceres eller helt elimineres ved at spise blodsukkerstabilt og dyrke motion regelmæssigt. Den konventionelle behandling er p-piller, som ikke behandler årsagen, men blot fjerner symptomet på den uregelmæssige cyklus.

Endometriose, fibromer eller polypper

Uregelmæssige menstruationer kan også skyldes sygdommen endometriose, som rammer 10-20% af kvinder i den fertile alder. Fibromer (muskelknuder i livmoderen) og polypper (druelignende vækster i livmoderhalsen eller livmoderhulrummets slimhinde) kan give uregelmæssige blødninger. Endelig kan celleforandringer i livmoderen give uregelmæssige blødninger.

Kontakt din læge hvis du har mistanke om, at nogle af disse ubalancer kan være årsagen bag din uregelmæssige cyklus.

Betændelse i livmoderhalsen eller livmoderhulen

Er du blevet tjekket for klamydia, gonoré, herpes eller HPV-virus? De her seksuelt overførte sygdomme kan skabe betændelse i livmoderhalsen, og det kan også medføre uregelmæssige blødninger. Få gerne tjekket hos din læge, om der kunne være en af de sygdomme, som er på spil.

Hvad kan jeg gøre ved det?

Okay, nu har du fået et overblik over, hvad årsagen kan være bag din uregelmæssige cyklus. Hvordan får du den så tilbage i balance igen? Det kommer an på, hvem du spørger. Hvis du går til din læge, vil du sandsynligvis få foreslået hormonprævention som p-piller eller hormonspiral.

Konventionel behandling:

Den konventionelle behandling, som du sandsynligvis vil blive tilbudt, hvis du henvender dig til din læge, er p-piller eller hormonspiral. Det er i dag ofte den eneste løsning, som lægen kan tilbyde, når man henvender sig med en ubalance som fx uregelmæssig menstruation.

Du vil måske blive fortalt, at p-pillerne kan regulere menstruationscyklussen. Men det er en myte. Når du tager p-piller har du nemlig i de fleste tilfælde slet ikke en cyklus. Dine æggestokke bliver sat i dvale, så du ikke længere har ægløsning. Den blødning, du eventuelt får en gang om måneden, er en kunstig pause, som blev opfundet for at berolige kvinder, så de ikke troede, at de var gravide, mens de tog p-pillerne. Men den har intet at gøre med en cyklus, og derfor får du ikke en regelmæssig cyklus på p-pillerne. Når du en dag vælger at stoppe p-pillerne, vil du sandsynligvis stadig have en uregelmæssig menstruation, da det underliggende problem ikke blev adresseret med p-pillerne. De fjernede kun symptomet.

Derfor kan det være relevant at kigge mod alternative behandlingsmetoder, og jeg har inkluderet dem, som jeg vil anbefale dig her.

Alternativ behandling

Hvis du spørger mig, så vil jeg gå lidt anderledes til værks for at få din cyklus tilbage i balance igen end at hoppe på p-piller. P-piller eller hormonspiral fjerner ganske vist symptomerne og kan give dig en følelse af en regelmæssig cyklus, men det vil sjældent fjerne det underliggende problem, som din cyklus fortæller dig om. Her er min slagplan til, hvad jeg ville gøre, hvis jeg stod i din situation.

1. Få undersøgt årsagen grundigt

Få undersøgt hvilken af de ovenstående årsager kan ligge bag den uregelmæssige cyklus. Måske har du allerede en mistanke selv, eller måske har du brug for en ekstern vurdering. Der kan også være flere ubalancer på spil samtidig, som påvirker hinanden. Kontakt gerne din læge med henblik på at udrede årsagen. Du kan bede om at få testet dine hormoner som fx østrogen, progesteron, testosteron og stofskiftehormonerne for at udelukke PCOS og stofskifteproblemer hos din læge. Hvis lægen ikke ønsker at gøre det (da hormonelle ubalancer desværre oftest kun bliver taget alvorligt, hvis du ønsker at blive gravid), så kan du henvende dig til en hormonterapeut for egen regning, som kan tage prøverne for dig.

2. Track din cyklus

Jeg vil også anbefale dig at begynde at kortlægge din menstruationscyklus, fx med en app som Clue eller Flo eller ved brug af min analoge men gavnlige Cykluskalender. Det vil hjælpe dig til at få information om, hvor uregelmæssig din cyklus egentlig er, som er gavnlig information at medbringe til din behandler. Hvis du samtidig tracker dit udflåd og eventuelt også tager din morgentemperatur ved hjælp af et to-cifret termometer (kaldet Fertilitetsforståelse metoden), vil du kunne blive klogere på, hvornår din ægløsning er, og finde ud af hvilken af dine faser, som er længst. Det vil hjælpe både dig og din behandler til at se et mønster for, hvad der kunne være årsagen til, at din cyklus er uregelmæssig.

3. Reducer stress

Som nævnt i flere af årsagerne til en uregelmæssig menstruation er stress en af de afgørende faktorer at få styr på. Det gælder både den psykiske stress (fx stress på arbejdet eller pres på hjemmefronten) og den fysiske stress (fx underernæring eller overdreven træning). Du kan fx bruge hormonyoga til at få ro i kroppen, uanset hvor årsagen til stressen er. Ræk eventuelt ud efter hjælp hos en psykolog eller stresscoach for at få hjælp til at ændre de mønstre, der skaber stressen i dig. 

4. Fokus på næring

Dine hormoner har brug for byggesten til at danne sig selv, og disse byggesten får du igennem kosten. Derfor er det en god idé at fokusere på det, du indtager, så du fylder kroppens depoter godt op.

Her er nogle retningslinjer for en hormonbalancerende kost:

• Spis blodsukkerstabilt
  Reducer mængden af sukker og tomme kalorier som hvidt brød og pasta, og skift det ud med frugt og fuldkorn. Blodsukkeret reguleres af hormonet insulin, og hvis der er for meget sukker i kosten, kan det påvirke testosteronbalancen og være årsagen til øget stress og PCOS.
  
  

• Få nok fedt
  Dine hormoner er primært dannet af fedt. Få nok fedtstoffer, især fra de sunde kilder som avocado, olivenolie, nødder og kerner.
  
  

• Få nok protein
  Protein er kroppens byggesten og de hjælper til at holde blodsukkeret stabilt. Sørg for at inkludere protein til alle måltider, især morgenmåltidet, og vælg gerne både animalske og vegetariske kilder, så du får alle de aminosyrer, du har brug for.
  
  

• Masser af grønt
  Grøntsager hjælper blodsukkeret og leveren, og er sprængfyldt med næring. Leveren nedbryder hormonerne og har brug for vitaminer og mineraler fra grøntsagerne for at udføre sit arbejde. Tarmenes bakterier spiser samtidig af fibrene, som der er overflod af i grønt og fuldkorn. Sørg for to håndfulde grønt til hvert måltid. 
  
  

• Husk kulhydraterne
  Spiser du low-carb eller keto? Det kan være godt, hvis du døjer med PCOS, men hvis ikke, så sørg for at få en smule kulhydrat til hvert måltid, fx en halv håndflade. Din hjerne har nemlig brug for lidt kulhydrat for at fungere optimalt og regulere hormonsystemet.

OBS: Er du veganer? Så kan det være årsagen bag nogle cyklusproblemer. Overvej at tilføje æg og evt. fisk og kylling til kosten, så du får dækket dit behov for aminosyrer. 

5. Lav hormonyoga

Hormonyoga kan hjælpe med at reducere stress og berolige nervesystemet, som kan være årsagen til de uregelmæssige cyklusser. Selv hvis stress ikke er årsagen, så vil stress forværre en hvilken som helst anden kropstilstand, og derfor er det så gavnligt et sted at sætte ind, uanset hvilken årsag du kunne nikke genkendende til.

Hormonyoga hos mig, Laura Grubb, er en yogastilart baseret på traditionel kinesisk medicin, hatha yoga, mindfulness og vestlig forståelse af hormonsystemet. Den går på en nænsom måde ind og stabiliserer organerne, der indgår i hormonsystemet, så der kan rettes op på eventuelle ubalancer. Samtidig giver hormonyogaen en velfortjent pusterum, hvor du kan forbinde dig til dig selv og din intuition, og blive bedre til at mærke efter, hvad din krop har brug for.

Jeg vil anbefale dig at lave hormonyoga 2-3 gange om ugen, eller hver dag hvis du har overskuddet. Vælg gerne de blide udgaver som fx blød hatha eller yin og restorativ med masser af fokus på dybe vejrtrækninger og langsomt tempo.

Du kan prøve 7 dage gratis på min online platform Hormonyoga for kvinder lige her.

OBS: Der findes også en anden udgave af Hormonyoga udviklet af Dinah Rodrigues. Denne er efter min erfaring en mere intens praksis, som er bedst for kvinder i overgangsalderen, da den har fokus på at øge niveauet af hormoner i kroppen. Min udgave af hormonyoga er et blidere alternativ baseret på andre principper, som kan hjælpe dig uanset om hormonniveauerne er for høje eller lave, da den guider kroppen til selv at genoprette balancen.

6. Få styr på vægten

Er du undervægtig, så kan det være årsagen til, at din cyklus udebliver. Hormonerne dannes fra fedt (kolesterol), så hvis vi ikke har nok af dette tilgængelig, kan det blokere for dannelsen af de hormoner, vi har brug for til cyklussen. Tag kontakt til en diætist eller kostvejleder for at få hjælp til at regulere vægten.

Er du overvægtig, så kan det også skabe de uregelmæssige cyklusser. Overvægt kan øge mængden af østrogen i kroppen, som kan få menstruationerne til at blive uregelmæssige. Overvægt kan også skyldes en underliggende PCOS-tilstand, som kan være årsagen bag de uregelmæssige cyklusser.Tag kontakt til en diætist eller kostvejleder for at få hjælp til at regulere vægten.

7. Skru ned for (over)træning

Er du en fitness-junkie? Eller elitesportsudøver? Så kan det være årsagen bag de udeblevne menstruationer. Se om du kan skrue ned for den intense træning og vælge mere moderate træningsformer, som fx yoga, gåture og svømning.

Træner du derimod sjældent, så kan regelmæssig træning hjælpe dig, især hvis du døjer med PCOS. 

8. Akupunktur

Ligesom hormonyoga kan hjælpe dig, så er akupunktur også en god mulighed, som også er baseret på traditionel kinesisk medicin. Akupunktur har generelt positive virkninger på kvindens menstruationscyklus og fertilitet. Når du kommer til en akupunkturbehandling, er det derfor normalt, at behandleren spørger ind til din menstruationscyklu’s længde, din blødning og andre hormonelle symptomer. 

9. Kosttilskud

Maden vi spiser i dag er desværre ofte fattig på de vigtige næringsstoffer, som (kvinde)kroppen har brug for til at regulere menstruationscyklussen. Derfor kan det være relevant at supplere med kosttilskud for at genoprette balancen. Jeg plejer at anbefale:

• En god multivitamin - jeg er glad for Omnimin fra Biosym

• Fiskeolie - sunde omega 3 stoffer hjælper til at sænke inflammation, som kan være forværret pga stress. Jeg er glad for krill olie.

• Magnesium - hjælper til at reducere stress og berolige nervesystemet. Vælg en letoptagelig form som fx bisglycinat eller citrat

Du kan også overveje følgende tilskud:

• Vitex Agnus Castus - kan hjælpe med at booste produktionen af progesteron, som kan være årsagen til for korte og uregelmæssige menstruationscyklusser eller hjælpe mod forhøjet prolaktin

10. Ro på blodsukkeret

Dit blodsukker kan være årsagen bag den uregelmæssige cyklus, især hvis årsagen bag er underliggende PCOS. Uanset hvilken hormonel ubalance, der ligger bag, så vil et stabilt blodsukker hjælpe med at reducere stress i kroppen og det vil gavne dig.

Få ro i blodsukkeret ved at:

• Få nok protein, fedt og fibre til hvert måltid
  Det er kulhydratet i maden, som påvirker dit blodsukker. Det betyder ikke, at vi skal undgå kulhydrater, vi skal bare vælge de grove fiberrige varianter, der får blodsukkeret til at stige langsommere. Du kan også sænke hastigheden på optagelsen af maden ved at tilføje protein og fedt til måltidet, da det ikke påvirker blodsukkeret lige så hurtigt.
  
  

• Bevæg dig
  Du kan spise dig til et stabilt blodsukker, men du kan også træne dig til det. Tag en 'pulssnack' hvis du har fået for mange hurtige kulhydrater ved fx at lave 10 englehop. Når du bevæger dig optager cellerne mere sukker, så kroppen ikke behøver producere lige så meget insulin. Jeg kan fx anbefale mit online kursus Blodsukker i balance, som du får adgang til som medlem på Hormonyoga for kvinder.
  
  

• Find alternativer til sukker
  Har du en sød tand? Så kast dig over mere næringsrige desserter. Du kan fx prøve min opskrift på snickerskugler, som reddede mig ud af en periode med sukkertrang og ustabilt blodsukker.

11. Fjern inflammatoriske fødevarer

Inflammation i kroppen kan være drivkraften bag stofskifteproblemer og autoimmune sygdomme. Derfor er det en god idé at fokusere på at nedbringe inflammation i kroppen.

Det gør du ved at skrue ned for det, som skaber inflammation som fx stress, sukker, gluten og mælk. Og skrue op for de antiinflammatoriske fødevarer som fx laks, bær, nødder og grøntsager.

Du kan fx prøve min antiinflammatoriske golden milk.

Afsluttende tanker

At opleve uregelmæssigheder i ens menstruationscyklus kan være udfordrende, men det er vigtigt at huske, at der er flere mulige årsager og behandlinger til rådighed. At lytte til kroppens signaler, søge professionel vejledning og tage skridt til at forbedre ens generelle sundhed kan hjælpe med at genoprette cyklussens regelmæssighed og fremme trivsel og velvære.

Jeg håber, at disse råd har hjulpet dig til at blive klogere på, hvad årsagen bag din uregelmæssige cyklus kan være og hvad du kan gøre ved det. Jeg vil altid råde dig til at søge hjælp hos din læge eller anden professionel behandler, så du kan få afklaring på, hvad årsagen er for din uregelmæssige cyklus og hvad du skal gøre i din unikke situation.

Vil du gerne understøtte din hormonelle balance bedst muligt?

Så skal du prøve hormonyoga. Det er nænsomt men effektivt middel til at få hormoner og cyklus tilbage i balance igen, hvor alle kan være med, uanset om du har prøvet yoga før eller ej. Du kan få en gratis prøveperiode på min online yogaplatform. Her får du adgang til alle mine yogavideoer, meditationer og akupressurøvelser.

Du bliver også en del af vores lukkede facebookgruppe, hvor du kan sparre med andre kvinder om cyklus, hormoner, yoga og alt det der handler om at være kvinde.

Prøv gratis her

Og nu vil jeg gerne høre fra dig – hvordan er din oplevelse?

Fortæl mig i kommentarerne:

• Har du haft en uregelmæssig cyklus - og hvad har virket for dig?

Jeg ville elske at høre fra dig 🥰

Kærlig hilsen

Om Laura Grubb

Jeg hedder Laura, og min passion er at vise dig, hvordan du får et liv i bedre balance ved at forstå dig selv gennem din menstruationscyklus og hormoner. Jeg er oprindeligt uddannet cand.soc i Service Management, men valgte efter et stressammenbrud at uddanne mig som hormonyogalærer og kostvejleder med speciale i hormonsystemet. Mit ønske er give dig værktøjerne til at få en krop i balance, samtidig med du lærer, hvad der kendetegner dig som kvinde og hvordan du kan gøre din menstruationscyklus og hormonbalance til din største styrke. Det er min mission – og jeg glæder mig til at have dig med på rejsen.

Følg med på Instagram, Facebook og Youtube

Ansvarsfraskrivelse

Information i dette blogindlæg har kun til formål at informere og oplyse. Indholdet er et resultat af Lauras egen research og erfaringer. Indholdet er ikke tænkt som en erstatning for rådgivning af en læge eller anden sundhedsrådgiver eller anden information fundet på et produkt eller pakke. Brug ikke indholdet til at diagnosticere eller behandle et helbredsproblem eller sygdom, eller til at udskrive medicin eller anden behandling. Tal altid med din læge eller anden sundhedsrådgiver, før du tager nogen medicin, kosttilskud, urter eller foretager nogen behandling for et helbredsproblem. Hvis du har eller mistænker, at du har et medicinsk problem, kontakt din læge omgående. Afvis ikke lægelig rådgivning og afvent ikke at søge lægehjælp på grund af noget, du har lært via min hjemmeside og andre kanaler. Information og udtalelser vedrørende kosttilskud og præventionsmidler er ikke evalueret af Sundhedsstyrelsen og er ikke tiltænkt at diagnosticere, behandle eller eliminere nogen sygdom.