snickerskugler
Opskrift på snickerskugler

Jeg havde engang et problem.

Da jeg begyndte at spise efter min cyklus…

Så havde jeg den sødeste tand.

Det har jeg sådan set haft det meste af mit liv.

Da jeg var lille brugte jeg Heinz ketchup på stort set alt.

Og kunne jeg bryde grædende sammen, hvis jeg kravlede op til skabet og så, at min mor havde glemt at købe en ny flaske.

(Sukkerfact: Ketchup er stort set rent sukker).

Så ja, jeg var afhængig af sukkeret.

Og hvad gør man så i nestingfasen, hvor sukkertrangen melder sig for fuld skrue?

Man finder på alternativer.

Så jeg ledte og ledte.

Indtil jeg fandt en opskrift på:

Snickerskugler.

Det var næsten som at komme i himlen.

Her var en ‘sund’ dessert, som smagte syndigt!

De første par gange jeg lavede dem, fik jeg spist hele portionen på en dag.

Men jo mere jeg skiftede snickersbarer ud med mine sunde snickerskugler…

Jo mindre havde jeg brug for sukker.

Jeg kom ud af mit sukker-helvede.

Og jeg ved at de her snickerskugler hjalp mig.

Men det var ikke mig, som fandt på opskriften.

Jeg fandt den vist via Stinna og Julie Bruun, som reddede mig ud af mit sukkerhelvede dengang med deres lækre opskrifter på sunde søde sager.

Så jeg håber, at det er i orden med dem, at jeg deler opskriften her med dig også:

Opskriften på Snickerskugler:

snickerskugler

Ingredienser:

  • 100 g saltede peanuts
  • 150 g dadler uden sten (jeg bruger bare dem fra en papæske og fjerner sten)
  • 3 spsk peanutbutter (uden tilsat sukker)
  • Evt. 3-4 spsk knuste frø (følg fx Seed Cycling principperne – sesamfrø (Menstruating), græskarkerner (Opening), hørfrø* (Ovulating), solsikkekerner* (Nesting) – eller en blanding)
  • 75 g mørk chokolade (til overtræk)

*Ifølge Fødevarestyrelsen bør man undgå for stort indtag af hørfrø og solsikkekerner, da det har et højt indhold af tungmetallet cadmium og store mængder hørfrø i knust tilstand kan i værste fald give forgiftninger (cyanid). Græskarkerner indeholder svampegiftstoffer og tjærestoffer (PAH’er). Det anbefales at indtage max 2,5 mikrogram cadmium /kg legemsvægt/uge, dvs. ca. 150mikrogram/uge for en person på 60kg. 1 spsk hørfrø indeholder ca. 2 mikrogram cadmium, så hvis du holder dig til max 2 spsk hørfrø om dagen vil det sandsynligvis ikke skade dit cadmiumindtag. Et ekspertpanel under WHO har desuden vurderet, at en person på 70kg kan indtage 30g knuste hørfrø uden at det fører til et for højt cyanidindhold i blodet.

Sådan gør du:

Blend peanuts i en minihakker og hæld dem i en skål.

Blend dadlerne i minihakkeren og put dem også i skålen.

Bland det hele sammen med peanutbutter og evt. knust hørfrø og ælt dejen godt sammen.

Rul 10-12 kugler (alt efter hvor store de skal være).

Smelt chokoladen over vandbad.

Vend kuglerne i chokoladen (jeg plejer at tage 3-4 stk ad gangen).

Lad dem tørre på et stykke bagepapir.

Kan fryses og tages op efter behov.

Du kan også (hvis du er rigtig sukkertrængende) skippe chokoladeovertrækket og bare kaste dig direkte over ‘kagedejen’. Mums.

Vil du gerne have flere lækre opskrifter til din cyklus & hormoner?

Så download mit gratis opskriftshæfte med fire af mine yndlingsopskrifter til at få dine hormoner i balance lige her >

cyklusopskrifter

God fornøjelse!

Kærlig hilsen
Laura

About the Author

Laura Grubb

Jeg hedder Laura, og min passion er at guide dig til et liv i mere balance ved at forstå dig selv gennem din cyklus og hormoner. Med min baggrund som yogalærer og kostvejleder ønsker jeg at give dig værktøjerne til at finde vejen til en krop i balance, samtidig med du lærer om, hvad der kendetegner dig som kvinde og hvordan du kan gøre det til din største styrke. Det er min mission – og jeg glæder mig til at få dig med på rejsen!

Mere fra Laura

Sådan påvirker stress din cyklus

Sådan påvirker stress din cyklus

Hvad er egentlig sammenhængen mellem stress og menstruationscyklussen? Og hvordan kan din cyklus hjælpe dig, hvis du...

2 Comments

  1. Ekstra bonus ved snickerskuglerne er, at man får virkelig lækre bløde hænder af at ælte sådan en peanut-dej, meget nærende for huden 🥰🙏🏼❤😋

    Reply
    • Haha fantastisk, ja det er jo bare dobbelt bonus! 🙂

      Reply

Submit a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Pin It on Pinterest

Share This