Sikre Perioder – hvilken metode er mest sikker?

Der findes efterhånden flere apps og termometre til at bruge prævenstionsmetoden Sikre Perioder (også kaldet Fertility Awareness på engelsk).

Det kan være svært at finde ud af, hvilken en som er bedst – og måske vigtigst af alt, hvilken er mest sikker?

Fordi de har forskellige brugerflader og algoritmer varierer de i sikkerheden, som måles i det man kalder Pearl Index (Pearl Index måler hvor mange kvinder ud af 100 som får en uønsket graviditet pr. år med metoden). Man skelner mellem perfekt Pearl Index (dvs. uden brugerfejl og kun baseret på algoritmen) og bruger-relateret Pearl Index (det vil sige inkl. brugerfejl). Det bedste er at gå efter bruger-relateret Pearl Index, fordi det viser hvordan sikkerheden er i daglig brug.

 


Hvad er Sikre Perioder?

Sikre Perioder handler om at forudsige, hvornår det fertile vindue – altså den tid på måneden hvor man kan blive gravid – er. Det gøres ved at måle Basal Body Temperature (BBT) med et termometer om morgenen inden man står ud af sengen, for derigennem at udregne hvornår ægløsning har fundet sted. Efter ægløsning stiger BBT nemlig med ca. 0,5 grader celsius fordi progesteron stiger. Man kan også benytte det som hedder Sympto-Thermal method, hvor man både tager sin BBT og vurderer sit udflåds konsistens, som også ændrer sig i takt med cyklussen, til at fastsætte ægløsningsdatoen.


 

Jeg har testet de tre største apps- og termometre og undersøgt hvilke studier der er bag metoderne, og evalueret dem efter hvilke der er mest sikre.

#3 Natural Cycles

Natural Cycles (NC) er af svensk oprindelse, og derfor bliver den markedsført meget i de nordiske markeder. Den er baseret på en algoritme lavet af to svenske forskere, og der findes indtil nu tre kliniske studier, som tester appens præventive sikkerhed.

Det største studie fra 2017 viste at NC har et bruger-relateret Pearl Index på 6,9, dvs. at 6,9 ud af 100 kvinder oplever en uønsket graviditet pr. år. Et andet studie fra 2016 viste af det bruger-relaterede Pearl index lå på 7.

 

#2 Daysy

Daysy er egentlig blot et termometer, som kommer med en komplementær app, DaysyView. Algoritmen er baseret på dens storesøster LadyComp, som er en lille computer der er baseret på mere end 30 års data.

Et studie fra 1998 viste at LadyComp, som benytter samme algoritme som Daysy, havde et bruger-relateret Pearl Index på 3,8, dvs. næsten halvt så højt som Natural Cycles. Men et nyere mindre studie fra 2018 viste, at Daysy’s Pearl Index falder til 1,3 hvis den bruges sammen med dens app DaysyView. Der er dog brug for flere større studier for at bekræfte, at den er så effektiv, men det er et lovende studie for Daysy’s sikkerhed.

#1 Kindara (eller Sympto-Thermal method)

Kindara er en app, som baserer sig på det der hedder Sympto-Thermal Method. Derfor skal du i appen både notere din BBT og konsistensen af dit udflåd. Du kan vælge at købe et to-cifret termometer eller vælge at tilkøbe Kindara’s termometer Wink, som automatisk registrerer temperaturmålingen i appen.

Et studie fra 2007 med 900 kvinder, som undersøgte effekten af brugen af Sympto-Thermal Method, viste, at det har et bruger-relateret Pearl Index på 1,8. I studiet var kvinderne blevet oplært i brugen af Sympto-Thermal Method på et kursus først.

Ud fra de studier som indtil nu findes af disse tre metoder, peger det på at Sympto-Thermal metoden som fx appen Kindara benytter er den mest sikre, fordi du måler både din BBT og registrerer forandringer i udflådet. Men det nyere studie om brugen af Daysy og DaysyView indikerer, at sikkerheden for Daysy er højere end antaget hvis man benytter den sammen med DaysyView – muligvis fordi at man her kan følge med i temperaturkurvens udsving.

Der er brug for flere og større studier, som kigger på de forskellige metoders sikkerhed, for der er signifikant variation hos de forskellige apps og termometre.

Jeg bruger selv p.t. Daysy sammen med Daysyview men overvejer om jeg skal skifte til Kindara på et tidspunkt. Måske udvikler DaysyView en mulighed for at notere sit udflåd i den på et tidspunkt, så man kan øge sikkerheden i endnu højere grad end nu.

Bruger du en af de her tre metoder, og hvad er dine erfaringer?

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: